((S))
Poster for “Sound Mission Symposium” with date, time and Copenhagen venue on a pale yellow abstract background.

DATO

20 november, 2026

TIDSPUNKT

10.00–13.00

STED

Thoravej 29, 2400 KBH NV

PRIS

Gif yellow titles on black background with different profile pictures

SOUND Mission Symposium

Hvordan kan musikere og kunstnere bidrage til at løse samfundets store og komplekse udfordringer? 

Det spørgsmål stiller vi skarpt på til SOUND Mission Symposium – et mødested for musik, kunst og civilsamfund. 

SOUND Mission udfordrer forestillingen om, hvad musikere kan – og hvor musik og kunst hører til. Vi tror nemlig på, at musikere og kunstnere kan spille en afgørende rolle i arbejdet med nogle af samfundets store udfordringer. 

I SOUND Mission har 8 NGO’er formuleret en aktuel og konkret samfundsudfordring, som de gerne vil have en kunstners blik og faglighed på. Dem kan du læse om her, hvor du også ansøger om at blive en del af SOUND Mission. Udvælges du, medfølger der et mikrolegat på 30.000 kr. for deltagelse.

Til symposiet kan du møde de 8 NGO’er, som fortæller om deres udfordring, og du kan stille uddybende spørgsmål til de udfordringer, der vækker din interesse. Der vil også være inspirationsoplæg fra to tidligere Mission projekter. Dagens vært er kreativ producer og entreprenør Sara Sadiq Frost, som undervejs får assistance fra Majken Overgaard og Mads Oustrup. 

Det bliver en eftermiddag fyldt med fælles nysgerrighed, vidensdeling og mulige samarbejder. Vi byder på kaffe, te og croissant undervejs. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding her. 

Vi håber at se dig der!

OBS! Det er ikke et krav at deltage i Symposiet for at ansøge SOUND Mission. Du finder de otte udfordringer og ansøger her. Bliver du valgt ud fra din ansøgning, medfølger der et mikrolegat på 30.000 for deltagelse.

SOUND Mission er sat i verden i et samarbejde mellem SOUND, @roskildefestival Festival og Akademiet for Social Innovation og muliggjort med støtte fra @tuborgfondet og Fonden Roskilde Festival.

PROGRAM:
09.30: Dørene åbner - vi byder kaffe, te og kage
10.00: Velkomst v.  Laura Kaae/ SOUND og dagens vært, Sara Sadiq Frost
10.10: Inspirationsoplæg med Agnes Schmidt: Rodfæstet i Sange (i samarbejde med Københavns Fødevarefællesskab) samt musikerne Mathi Egholt Rasmussen og Asbjørn Busk Horne: Sexede skeletter og tavse kroppe (i samarbejde med Askovhus)
11.00: NGO’erne præsenterer deres samfundsudfordringer
11.40: Pause
11.55: Vi mødes igen: Valg af sparringsrum
12.00: Sparringssessioner mellem musikere og ngo’er faciliteret af Majken Overgaard og Mads Oustrup
12.50: Opsamling
13.00: Tak for i dag