((S))

MISSION

))))))))))))))))))))
MISSION
((((((((((((((((((((

Er du musiker eller lydkunstner og nysgerrig på, hvordan din kunstneriske faglighed kan gøre en forskel for en NGO? Så er SOUND Mission for dig.

ANSØG SOUND MISSION HER

FRIST D. 25.11.26

Poster with Danish text “Alle discipliner på dæk” and “Open Call for musikere” above a circular “Sound Mission” logo on pale yellow background.

SOUND Mission forbinder musikere og NGO’er i udviklingen af fem nye projekter, som tager afsæt i de udfordringer, NGO’erne møder i deres daglige arbejde. Vi tror på, at kunstnere og musikere kan åbne nye veje, stille andre spørgsmål - og forandre. Også når det gælder samfundets store udfordringer.

Vi har udvalgt otte NGO'er som har fremsat hver deres åbne udfordring. Nu søger vi musikere og lydkunstnere, der vil bruge deres lyd, stemme og praksis i et eksperimenterende samarbejde med en NGO i krydsfeltet mellem kunst og samfundsforandring.

Måske beskæftiger du dig allerede med temaer i din kunst?

Måske er du nysgerrig på, hvordan din faglighed kan bringes i spil i nye rammer?

Måske har du en god idé, som mangler den rette kontekst, tid og hjælp til at blive realiseret?  

Du skal ikke 'løse' NGO'ernes problemer alene, men bruge din faglighed og dine erfaringer i et samarbejde, hvor du med sparring fra en NGO og SOUND's netværk selv former retningen. Målet er at udvikle fem projekter, der viser, hvordan den kunstneriske praksis kan bidrage med nye perspektiver og konkrete handlinger i mødet med samfundets komplekse udfordringer.

De fem udvalgte projekter skal arbejde på deres idé i perioden 15. december 2026 – 31. marts 2027. Hvis du bliver valgt, medfølger der et mikrolegat på 30.000 kr.

Dyk ned i de otte åbne udfordringer og NGO'erne længere nede. Udfordringerne er bevidst fremsat meget åbent, da det i høj grad er i samarbejdet mellem de udvalgte musikere og NGO'erne at projekterne skal tage form.

SOUND Mission er sat i verden i et samarbejde mellem SOUND, Roskilde Festival og Akademiet for Social Innovation og er muliggjort med støtte fra Tuborgfondet og Fonden Roskilde Festival.

Ansøg fra d. 04. november til d. 25. november 2026

  • OPEN CALL FOR musikere og lydkunstnere

    Der er nu åbent for ansøgninger for interesserede musikere og lydkunstnere. Deadline for ansøgninger er d. 25. november 2026

  • Hvordan fungerer det:

    • 8 NGO’er har formuleret hver deres samfundsudfordring, som du kan læse her om nedenfor

    • Som musiker eller lydkunstner skal du vælge en udfordring og forsøge at udvikle en idé eller et koncept, der svarer på disse udfordringer.

    • Du kan møde NGO’erne og få svar på eventuelle spørgsmål til et Symposium den 20. november kl. 10.00-13.00 på Thoravej 29, 2400 København NV

    • Senest den 25. november skal du sende en ansøgning, hvor du beskriver din idé og din motivation for at være med

    • Fem idéer udvælges af en jury bestående af Roskilde Festival, Akademiet for Social Innovation, en kunstner og SOUND.

    Hvis du bliver udvalgt, får du:

    • Et mikrolegat på 30.000 kr.

    • Et 7-måneders sparrings- og udviklingsforløb hos SOUND Incubator.

    • Adgang til SOUND’s kontorfællesskab og lydstudier

    • En mentor, der følger dig og dit projekt

    • Nye samarbejdspartnere og netværk, som du kan præsentere din idé for

    • Mulighed for at realisere et projekt i tæt samarbejde med en NGO

    Du bestemmer selv, hvor meget tid, du bruger i hele perioden, men vi forventer, at du deltager i de planlagte aktiviteter, som typisk finder sted mandag formiddag. Alle musikere skal præsentere deres projekter ved forløbets afslutning.

    ANSØG FRA 04. November – 25. November 2026

    Mission Symposium

    Er du i tvivl om SOUND Mission er for dig?

    Fredag d. 20. november holder vi Symposium på Thoravej 29 kl. 10-13.

    Her kommer de otte udvalgte NGO'er og fortæller om deres udfordring, og du kan stille uddybende spørgsmål til de udfordringer, der vækker din interesse.

    Der vil også være inspirationsoplæg fra to tidligere Mission projekter i form af 'Rodfæstet i sange' af Agnes Ea og Magma Rea udviklet i samarbejde med Københavns Fødevarefællesskab og 'Sexede skeletter og tavse kroppe' af Asbjørn Horne og Mathi Egholt Rasmussen udviklet i samarbejde med Askovhus.

    Dagens vært er kreativ producer og entreprenør Sara Sadiq Frost, som undervejs får assistance fra Majken Overgaard og Mads Oustrup. 
    Det bliver en eftermiddag fyldt med fælles nysgerrighed, vidensdeling og mulige nye samarbejder.

    Vi byder på kaffe, te og croissant undervejs. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding her. Vi håber at se dig der!

    OBS! Det er ikke et krav at deltage i Symposium for at ansøge SOUND Mission forløbet.

    Her kan du læse de otte

  • DE 8 UDFORDRINGER

  • Greenpeace logo with bold green handwritten-style text on a black background

    Greenpeace Danmark

    Hører du nødråbet? Hvert forår er lidt mere stille end det forrige. Fuglene er blevet færre, insektbestanden er kollapset, og førhen almindelige sommerfugle er næsten forsvundet. Men alt for ofte er naturens tilbagegang bare tal i debatten. Det er sjældent, at fiskene, fuglene og insekterne får en stemme.

    Under overskriften ”Hører du nødråbet?” vil vi skabe en kampagne, der giver naturen et talerør og viser, at vi er ved at miste det, vi holder kært. Det kunne være fuglesang, der gradvist forstummer, eller et lydværk fra livet i en iltfattig fjord. Vi er nysgerrige på, hvilke udtryk kunstnerne selv vil udvikle med afsæt i data eller en kunstnerisk fortolkning af et nødråb. Vi ser særligt muligheder for radiospots, lydindslag og digitale formater. Greenpeace bidrager med faglig viden, dokumentation og kanaler til at bringe værkerne ud til et bredere publikum.

    Dark, empty black frame with no visible objects or details.

    Os Udenfor

    Man kan være født og opvokset i Danmark og alligevel opleve at skulle forklare og forsvare, at man hører til. Os Udenfor er en frivillig forening, der arbejder for børn og unge, som er født eller opvokset i Danmark uden dansk statsborgerskab. Gennem oplæg, workshops og personlige fortællinger formidler vi viden om statsborgerskab og de konsekvenser, reglerne kan have. Centralt står vores ungerepræsentanter, som bringer deres egne erfaringer ind i arbejdet. Vi giver unge viden om deres muligheder, arbejder for, at deres perspektiver bliver hørt, og skaber fællesskaber, hvor de kan spejle sig i hinanden.

    Med SOUND Mission vil vi undersøge, om musik kan noget, som vores oplysningsarbejde ikke kan. Kan musik gøre erfaringerne sanselige og skabe et rum, hvor tilhørsforhold ikke skal bevises eller forklares, men kan høres og mærkes?

    Centered white text “UNGDOMS BUREAUET” on a solid black background.

    Ungdomsbureauet

    Ungdomsbureauet står blandt andet bag Ungdommens Folkemøde og skaber rammer for, at alle unge kan få indflydelse og være med – uanset krop og psyke.

    Hvem er egentlig besværlig – mennesket, der ikke passer ind, eller rammerne, der ikke giver plads? Vi kan ikke være bekendt, at kun handicaporganisationer arbejder med inklusion og reelt ligeværd. Derfor vil vi tænde en fakkel i resten af civilsamfundet for universelt design: rammer, der tager højde for menneskers forskellighed fra begyndelsen. Gennem prøvehandlinger har vi erfaret, hvor meget det kræver at ændre indgroede vaner og forestillinger om deltagelse. Hvordan kan musik og kunst gøre universelt design forståeligt og vedkommende, formidle oplevelsen af at stå udenfor – og inspirere til fællesskaber, hvor flere kan være med?

    ReDI logo with blue and white geometric shapes and an orange circle and triangle above the word “ReDI” in bold blue text.

    ReDI School of Digital Integration Denmark

    Når du går væk fra de store platforme, falder du ud af den samtale, de fleste stadig er i. Du mister synlighed, invitationer og hverdagens dryp af kontakt. Ikke fordi du har ændret dig, men fordi du har vendt ryggen til en infrastruktur, der stille og roligt har fået lov at overtage essentielle dele af vores sociale fundament. Og uden den, må du lære at være til på en anden måde. Lidt længere væk, lidt mere afkoblet. Men uden at du forsvinder.

    Vi elsker at stille os spørgsmålet: Hvad gjorde folk i gamle dage? Og så tester vi det af. Evaluerer. Deler erfaringer. Og spreder viden til andre, der også længes efter noget andet. Vores mission er at tage opmærksomheden og give den tilbage til folket! Og sidst men ikke mindst så elsker vi at hjælpe folk til at få et netværk, der kan vedligeholdes og vokse i den fysiske verden. Vi er ikke anti-tech, vi er bare slow tech-entusiaster.

    Black background with stylized dark brown text reading “ANOTHER LIFE,” the word “LIFE” slightly lower and aligned under a long underline.

    Another Life

    Another Life er en uafhængig nonprofitorganisation, der arbejder for lige adgang, repræsentation og socialt bæredygtige arbejdsmiljøer i musik- og kulturlivet gennem viden, fællesskab og interessevaretagelse.

    Adgangen til musiklivets muligheder er præget af normer, uformelle netværk og uskrevne regler. Snævre forventninger til, hvordan man skal se ud, lyde, arbejde og være, kan betyde, at mennesker holder dele af deres identitet, erfaringer eller behov tilbage. Hvordan kan musik og lyd give form til erfaringer med at finde eller mangle plads – og hjælpe os med at skabe fællesskaber, hvor flere kan udfolde deres fulde jeg og trives?

    Vi har siden 2021 arbejdet med musikernes vilkår og barrierer, men aldrig med udgangspunkt i selve kunsten og musikken. Nu vil vi undersøge, hvad kunstneriske perspektiver kan tilføre, og give plads til erfaringer og følelser, som er svære at indfange i en rapport.

    Minimal green line-art lighthouse with light beams, standing on a simple curved base against a black background.

    Grønne Lys

    Grønne Lys hører under Klimabevægelsen og skaber overblik over events om klima, biodiversitet og grøn omstilling gennem vores hjemmeside, sociale medier og nyhedsbrev.

    Alle, der beskæftiger sig med den grønne omstilling, vil gerne have flere til at engagere sig – i det lokale grønne nabofællesskab, på et grønt folkemøde eller til en workshop om de økologiske kriser. For os og de arrangører og organisationer, som har haft 3.000 begivenheder med i vores kalender, er spørgsmålet altid: Hvordan får vi flere med? Måske kan musikken give det skud grøn energi, der lokker flere til. Vi tror på, at musikerne og kunstnerne kan bidrage med et helt særligt blik på udfordringen og komme med stærke indspark til løsninger.

    Green geometric DAV logo with text “De Anbragtes Vilkår” on a black background.

    De Anbragtes Vilkår

    De Anbragtes Vilkår er en interesseorganisation stiftet af tidligere anbragte. Vi arbejder for at styrke nuværende og tidligere anbragtes vilkår ved at sikre, at deres viden, interesser og ønsker får en tydelig plads i udviklingen af politik og praksis på anbringelsesområdet.

    Unge i anbringelse har ikke de samme muligheder og vilkår som andre unge, og uligheden fortsætter ind i voksenlivet. Mange har lav tillid til egne evner og muligheder og oplever ikke at blive set, hørt og anerkendt. De unge ønsker at bryde med dårlige statistikker og afstigmatisere livet med anbringelseserfaring. Hvordan kan vi give dem ordet, så de kan udfordre de lave forventninger og vise, at de ligesom andre unge kan skabe sig et godt liv? Vi har brug for andre stemmer og perspektiver i udviklingen af anbringelsesområdet. Det er på høje tid at prøve noget nyt.

    OFFSIDES logo with three illustrated people in a circle above the text “OFFSIDES SOCIALE HAVER” on a black background

    Offsides Sociale Haver

    I Offsides Sociale Haver på Bispebjerg Hospital er det ikke kun planter, der vokser, men også mennesker og fællesskaber. Som Danmarks første udendørs værested og en del af WeShelter skaber haverne et trygt fællesskab for psykisk sårbare og socialt udsatte mennesker.

    Isolation og stigmatisering præger mange af deltagernes liv, og der er brug for nye måder at skabe kontakt, tilhørsforhold og trivsel på. I haverne mødes mennesker som ligeværdige frem for diagnoser, og naturen tilbyder andre sanselige rammer end psykiatriens kliniske rum. Hvordan kan musik og lyd åbne nye veje ind i dette fællesskab? Med haverne som levende laboratorium vil vi undersøge mødet mellem mental sundhed, natur og lyd – og bringe musikken i spil dér, hvor livet er mest sårbart.

    ANSØG SOUND MISSION HER

    FRIST D. 25.11.26

    ofte stillede Spørgsmål

    Vil du være med?

    Hvis I stadig er i tvivl om SOUND Mission er noget for for, så er I altid velkomne til at række ud. Vi står klar til at besvare alle spørgsmål, I brænder inde med. Send en mail til projektleder Laura Nyhus Kaae på lnk@rmc.dk eller ring på +45 25479604.