((S))
TRE

DATO

28/01/2026

TIDSPUNKT

15:00-17:00

STED

DKDM, Rosenørns Allé 22, 1970 Frederiksberg

PRIS

Gratis - tilmelding nødvendig.

A MATTER OF

To mentorer. To timer. Ét tema. 
 
Hvad betyder det at spille klassisk musik i en nutidig verden? Og hvordan gør man sig relevant som klassisk musiker i dag?

SOUND og DKDM inviterer til pop-up rådgivning og en åben samtale om kunstnerisk identitet, tradition og fornyelse. 

Sammen med Trine Heide fra Kind Of Opera og musiker Joachim Becerra Thomsen undersøger vi, hvorfor det er afgørende at kunne formulere sit kunstneriske “hvorfor” – og hvordan det kan åbne døre for nye samarbejder, projekter og bæredygtige karriereveje.

Arrangementet henvender sig til klassiske musikere, der ønsker at reflektere over deres praksis og finde nye perspektiver på, hvad klassisk musik kan være i dag. 

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

OBS: Begrænsede pladser.

A Matter Of er et gratis tilbud for unge kunstnere og kreative, der arbejder med lyd på forskellige måder og har en idé til et projekt eller koncept, der befinder sig i spændingsfeltet mellem musik, lyd og samfundet. Du behøver ingen bestemt baggrund for at kunne deltage, så længe du er nysgerrig og har en idé om at gøre tingene på en ny måde.

Gennem en håndfuld pop-up rådgivninger vil du blive introduceret til de grundlæggende elementer af, hvad det vil sige at starte et kunstnerisk projekt op og drive det fremad. Hver gang med mulighed for at få rådgivning indenfor et bestemt tema. 

Med særligt fokus på idéer der kan medvirke til at skabe en meningsfuld forandring for dig selv eller samfundet, som nedbryder barrierer i musiklivet eller tilbyder en ny måde at gøre tingene på. Det kan både være inden for social- eller sundhedsområdet, inden for det teknologiske felt eller noget helt fjerde.